Historie
Filia A/S blev i 1952 startet af ingeniør Poul Werner Sørensen, til huse i Tårnby.
I 1954 blev fabrikken flyttet til støre lokaler i Søborg.
I 1956 udviklede P.W. Sørensen Filia Oliepastel.
I 1964 blev fabrikken flyttet til større lokaler i Lyngby.
I 1965 begyndte Filia at producere industriel voks, i første omgang specialvoks til minkfarme.
I 1966 deltog Filia for gørste gang i NürnbergSpielwarenmesse,
hvor farver og modellervoks for alvor blev markedsført på det
internationale marked.
I 1982 blev der i samarbejde med DTU udviklet en specialvoks til brug i metalindustrien. Voksen har mekaniske og tekniske egenskaber, der gør den velegnet i forbindelse med udviklingen af stanseforme m.v.
I 1986 blev fabrikken flyttet til Ølsted.
I 1990 udvikledes i samarbejde med bryggeriet Carlsberg 'seed
fixation blocks', som stadig indgår i det sæt af laboratorieudstyr,
som
Skandinavisk Bryggerilaboratorium i dag sælger til bryggerier,
malterier, læreanstalter m.v. Blokkene bruges bl.a. til analyse af
prøver af de kornkærnerder bruges i forbindelse med fremstilling af
malt.
I 1996 trak stifteren Poul W. Sørensen sig tilbage og overlod sin aktie- og direktørpost til sønnen Poul Werner Sørensen jr.
I 2006 sælger Poul Sørensen jr. virksomheden til Annelise Jørgensen.
I 2011 overtages Filia af ny ejer Jan Kirkeby, virksomheden hedder nu Filia Denmark A/S og har til huse nær Korsør. Produktion og logistik er tilpasset nyeste krav til kvalitet og hurtig levering. Salget i Danmrk og på eksportmarkederne styrkes og sortimentet gøres mere konkurrencedygtigt.
Dansk produktion er fastholdt og lokale arbejdspladser dermed
sikret.



